blå linje
 
Efolkeoplysning banner -den elektroniske folkeoplysning. Billede af tastatur og høretelefoner

Efolkeoplysning: Podcast, læs eller gør begge dele

Over hele landet bliver der hele tiden afholdt arrangementer (Folkeoplysningsarrangementer) der har det til fælles, at de hører under folkeoplysningen. Men dels er det ikke alle der kan afsætte tid til det enkelte arrangement, og dels er det jo ikke sikkert at det bliver afholdt lige i nabolaget.

Derfor drager vi landet rundt og optager arrangementerne, så du sidenhen kan høre dem. Der hvor det passer dig, og på det tidspunkt der er bedst for dig.

Arrangementerne er ofte meget lange, og det er jo desværre heller ikke sikkert at du har tid til at lytte til fx et helt foredrag. Derfor laver vi, udover det et langt podcast, også en kortere journalistisk udgave af arrangementet.

Efolkeoplysnig: Folkeoplysning som podcast

Vi vil løbende dække to arrangementer om måneden. Du vil kunne finde dem her på siden.

Du kan også følge os på Facebook




Efolkeoplysning er folkeoplysning, foredrag som podcast eller radio

Her på siden vil du kunne hente lyden, også kaldet podcast, direkte ned på din computer. Du vil også kunne læse korte artikler om arrangementerne. Hvis du bruger soundcloud, facebook eller et apple afspiller, så finder du det du har brug for på vores "diskuter og sociale medie"-side, eller klik her

Blå linje i efolkeoplysning hjemmeside der går på tværs



Hvad betyder Nato for Danmark?

(Nr29, 1t05min, debat og interview)

Hvad skal vi med NATO? Altså ikke OM vi skal have et forsvarssamarbejde, men mere hvordan skal det se ud i fremtiden. For det knirker gevaldigt for tiden.

Tyrkiet flirter med Putin i Rusland. Trump har tidligere sået tvivl om det mest essentielle i NATO: nemlig musketer eden. Altså det med, at hvis et NATO land bliver angrebet, så opfattes det straks som et angreb på ALLE NATO-lande. I den amerikanske præsidents efterhånden lange strøm af chokerende udmeldinger hed det sig blandt andet, at hvis et medlemsland ikke brugte det aftalte til det fælles forsvar, kunne det land ikke forvente, at USA så ville ile til hjælp. Danmark er i øvrigt et af mange lande der ikke bruger de lovede to procent af brutto nationalproduktet. I 2016 blev det kun til 1,21 procent, mens det nye forsvarsforlig bringer det op på 1,3 procent. Altså stadig langt fra nok. Men den er ikke kun gal vores side af oceanet. Canada brugte i 2016 kun 0,99procent. Alt imens både Rusland og Kina opruster. Derfor melder spørgsmålet sig: har NATO-landene overhovedet styrkerne til at være både en forsvarspagt og en offensiv organisation? Hvor er Danmark i NATO?

For at besvare det har vi talt med generalløjtnant Michael Lollesgaard, Danmarks militære repræsentant i NATO, Jens Ringsmose, Institutchef for Militære operationer hos Forsvarsakademi, Søren Espersen folketingsmedlem og formand for Udenrigspolitisk Nævn og Jens Worning, direktør i Policy Group, samt tidligere generalkonsul for Udenrigsministeriet i Sankt Petersborg. Ordstyreren er Folk og Sikkerheds formand Peter M. Andersen, som selv er uddannet officer. Det er netop ham der lægger fra land nu i debatten ”Hvad betyder NATO for Danmark”:

Hør magasinet/podcast her

Er magten fordelt lige? Eller er det de hvide mænds legeplads?

(Nr28, 44min, foredrag)

Magt og minoriteter.
Hvorfor er de to ting så brandfarlige at tale om? Og hvordan hænger de to begreber sammen? Det spurgte Dansk Kvindesamfund på et åbent debatmøde forleden.


Sammen med LGBT Asylum, Dansk Kvindesamfunds Krisecenter, Mino Danmark og Sex & Samfund tog Dansk Kvindesamfund en debat om magt & minoritet.I panelet sad Lene Stavngaard, som blandt andet er direktør for AskovFonden Kbh+, og så var der Ahmad Mahmoud, der er maskinmester og kendt forfatter, og til sidst var der Aida Ammary, som er projektchef for Mino Danmark. Moderator var DR’s vært Sandie Westh som borede i sammenhæng mellem køn, seksualitet, etnicitet, uddannelse, handicap og social klasse, som du kan høre her:

Hør debatoplæget/podcast her


Hvad skal vi med Folkeoplysning?

(Nr27, 16min, magasin)

Lyder ordet "Folkeoplysning" ikke for støvet? Er der overhovedet brug for den slags i dag, hvor man med enkelte klik kan finde svar på alt? Ja, lyder svaret fra blandt andet Marianne Jelved. Hør hvordan det hænger sammen med troldefabrikker, fake news og Donald Trump i udsendelsen her.

Folkeoplysningen været en god vej for mange der havde et ønske om mere viden. Endda i rigtig mange år. Staten har allerede fra et tidligt tidspunkt givet støtte til forskellige dele af folkeoplysningen. I skoleloven af 1814, et år efter staten faktisk gik bankerot, var det for eksempel indskrevet, at lærerne skulle tilbyde undervisning til dem, der var færdige med skolen, men som ønskede at blive bedre til at regne og skrive. Det var en tidlig indirekte støtte til voksenundervisning. I 1896 kom aftenskolerne på finansloven, og allerede i 1930 blev der vedtaget en lov om tilskud til aften- og ungdomsskolelærere. Over hele landet bliver der i dag konstant udbudt aftenskolekurser. En landsdækkende undersøgelse fra 2016 viser, at 12 procent af danskerne det seneste år har været på en aftenskole. Det svarer til 684.000. Men folkeoplysning er meget mere end ”bare” aftenskolerne. Det er fx også højskoler og folkeuniversitetsforedrag. I 2014 deltog 159.238 personer i sådan et. Så hvis man slår alle de aktiviteter sammen, så anslår Dansk Folkeoplysnings Samråd forsigtigt det samlede antal deltagere til 1,8 millioner om året.

Hør magasinet/podcast her

Willerslev forskning overrasker: Det vidste du ikke om "danskheden" og indvandring

(Nr26, 20min, magasin)

Genforsker Eske Willerslev afliver racebegræbet som det er blevet misbrugt af blandt andet Nazister, billede Jan Simmen

Vi stammer vel fra vikingerne? Og indvandring er et nyt problem, ik'? Glem det, lyder det kort. Vi er genetisk set en blandet pose matadormix. Ikke nok med det: uden indvandring så er chancerne for et folks udvikling og siden overlevelse markant mindre. Det viser blandt andet Eske Willerslevs forskning, som er anerkendt i hele verden.

Flygtninge og indvandrerpolitik har i mange år nu været et hedt og meget debatteret emne. Igen og igen er der blevet sagt, at flygtningene skal lære at være danske. At de skal integreres. Men… kan det egentlig lade sig gøre? Og hvad vil det egentlig sige, at være dansk? Hvornår er nogen en ÆGTE dansker? Det er klart, at hvis man kan bevise sine aner helt tilbage fra vikingetiden, så er man vel dansk? For vikingerne, det er vel dem vi stammer fra, eller? Men det er jo reelt kun medlemmerne af kongehuset der i bedste fald kan spore deres aner så langt tilbage i tiden.Og de er ihvert fald "blandet op" med gener fra adelen fra mange andre lande. Men vi er alle genetisk set et miskmask, fordi indvandring og udvandring altid har eksisteret.

Den ene folkevandring har afløst den anden. Folk herfra vandrede ud den ene gang, andre vandrede ind den anden gang. Noget der også bliver understreget af historieforskning, eller hvis man bare lige ser sig en smule omkring. I byen Fredericia vil man fx finde mange med fransk klingende efternavne, som Delerant. Men de er alle pære danske både at se på og lytte til, men efternavnet vidner stadig om en indvandring af især huguenotter til fæstningsbyen.

Eske Willerslev fastlår i interviewet her , at racebegrebet ikke rigtig giver nogen mening. Med ganske få undtagelser på jorden er folk altså genetisk set blandinger. Samtidig viser andre studier også, at vi alle skulle afstamme fra en oprindelig afrikansk urbefolkning. Så vi delte os, blandede os, delte os igen, og fandt igen samme i en uendelighed. Og det sker fortsat. Og dog ser vi da meget forskellige ud, og jeg synes da sagtens jeg kan kende forskel mellem fx dansker og en der kommer fra Spanien eller endda Afrika. Så jeg bliver nødt til at stille genforsker og professor Eske Willerslev hvordan det kan være. Hør svaret og meget andet i udsendelsen: Hør magasinet her

Kører de magtfulde minoriteterne over

(Nr25, 21min, magasin)

Skal vi have kvoter? Kvoter for hvor mange kvinder der skal i bestyrelserne? Kvoter for folk med en ikke dansk baggrund?Er det virkelig nødvendig? Ja, siger en kendt forfatter. Nej, siger en topboss.

I udsendelsen skal vi se på magt. Vi skal se på, om det virkelig kan passe, at det er lettere for nogen end andre. Vi vil også se på et kedelig OECD statistik, der placerer Danmark i bunden, mens de fleste af os tror det modsatte. Men… vi begynder et helt andet sted.
En minoritet.
Vi hører ofte begrebet, men hvad er det egentlig?
o, en minoritet er ifølge Den Danske Ordbog en befolkningsgruppe der skiller sig ud. Det kan være fordi gruppen har en anden etnisk baggrund end FLERTALLET, det kan være hud- eller hårfarven, fx er de rødhårede en minoritet, at man har en anden religion, altså fx hører til Jehovas vidner, eller at man har en anden seksualitet, som det så flot heder. Altså fx gruppen af homoseksuelle.

Men en minoritet kan også adskille sig ved at have markant andre levevilkår, heder det sig i ordbogen. Selv om vi ofte tænker minoriteter som nogen, der fx er fattige eller undertrykte, så behøver det altså ikke være sådan. De allerrigeste er fx så rige, og deres liv så anderledes, at de ifølge definitionen må være en minoritet. De skiller sig ud ved at være magtfulde.
Sociologerne Christoph Houmann Ellersgaard og Anton Grau Larsen har i deres anerkendte forskning fundet frem til, at 423 mennesker stort set styrer alt i det her land. De er måske nok minoritet, men bestemmer rigtig meget. Ifølge undersøgelsen mere end Folketinget. Det med at en minoritet kan være magtfuld, hører dog absolut til sjældenhederne. Fx viser Det Nationale Forskningscenter for Velfærds forskning tydeligt, at indvandrere har rigtig svært ved at tilkæmpe en plads på den berømte grønne gren. Men ikke kun indvandrere, det gælder, ifølge et debatoplæg Dansk Kvindesamfund har holdt, fx også homoseksuelle og endda kvinder. Sidst nævnt er lidt overraskende al den stund, halvdelen af Danmarks befolkning jo er kvinder, og de derfor jo ikke umiddelbart kan kaldes en minoritet. Men, som vi sidenhen skal høre, så oplever kvinder ofte de samme barrierer, som mere klassiske minoriteter gør.
Hør magasinet/podcasther

Læs om definationen af en minoritet her
Læs om de magtfuldeher: og her
Læs forskning (SFI) om indvandrere og deres efterkommeres placering på arbejdsmarkedether
Læs om indvandreres kompetencer og flaskehalsproblemer her: her
Læs om OECD rapporten her her
læs en artikel om at Danmark halter bagefter i ligestillingen her
Læs om hvorfor DI siger nej til kvoter her her
Læs topbosser der siger nej til kvoter her her

Blodig historie: Er Sønderjylland verdens mest spændende grænseland

redningskrans som symbol for en redning af stressramte, billede Jan Simmen

(Nr24, 18min, magasin)

Kan en blodig fortid virkelig lære os noget vi kan bruge i fremtiden? Er det værd at rippe op i gamle historier?

vi er taget til Sønderjylland, eller rettere sagt grænselandet mellem Danmark og Tyskland. Et område foredragsholder Claus Jørn Jensen ikke tøver med at kalde ”Verdens mest spændende grænseland” Vi bliver nød til at spørge ind til hvorfor netop det område skulle være så spændende, at det fx slår grænselandet mellem Israel og Palæstina, som trods alt har været en blodig slagmark helt tilbage i den bibelske tid.

Konflikten i de kongerigets sydlige egne har dog også en lang historie. Fx er Danevirke et tydeligt og ret håndgribeligt tegn på, at man her nord for grænsen ikke ville have dem syd for grænsen på besøg. Dele af det over 30 km lange voldanlæg har arkæologerne nu dateret tilbage til tiden FØR år 500, og voldanlægget blev faktisk brugt helt frem til de Slesviske krige.
Hør historien om familier der den dag idag husker krigene. Fx skoledrengen William, hvis tiptip oldefar kæmpede under tre års krigen. Men hør også hvorfor historierlærer Kaj Hüttel fra Østerhåb skolen ved Horsens synes, at hans elever skal kende til de konflikter, der har præget vore sydlige grænseegne. Hør magasinet/podcasther

Læs om Danevirke her
Se en guide til grænselandet her:
Læs mere om grænselandets historie her
Rapport: Danskernes forhold til Tyskland og grænser, læs den her
Læs om slaget ved Dybøl her



Fred: Fra blod og undertrykkelse over protest til kager

(Nr23, 31min, fuldt foredrag)

Danmarks blodigste jord, og kaffeborde. Kan du gætte sammenhængen? Ikke? Men så prøv at høre foredraget her.

Claus Jørn Jensen holder rigtig mange foredrag igennem et år. Altid om det område der grænser op imod Tyskland, samt det tyske område på den anden side af den dansk tyske grænse. Det er ikke tilfældigt at han holder foredrag om netop det område. Det dansk-tyske grænseland har haft stor magtpolitisk, strategisk og økonomisk betydning på grund af områdets geografiske placering ved roden af den jyske halvø og tæt på de øer, som kontrollerer indsejlingen til Østersøen. Det er årsagen til, at grænselandet er Danmarks "blodigste jord". At tre folkeslag, det danske, det tyske og det frisiske, samtidig møder hinanden eller støder sammen i området, har i perioder yderligere forstærket spændingerne i området. Grænselandets historie er nøglen til forståelse af Danmarks historie, men også en inspiration til, hvordan fredelig sameksistens kan vokse ud af historiens krige, konflikter og modsætninger. Den fredelige sameksistens kræver gensidig respekt, og det igen kræver viden om hinanden. Netop derfor holder Claus Jørn Jensen sine foredrag på vegne af grænseforeningen. Hør foredraget her

Se en guide til grænselandet her:
Læs mere om grænselandets historie
her
Rapport: Danskernes forhold til Tyskland og grænser, læs den
her



Stress rammer vel kun de sårbare?

redningskrans som symbol for en redning af stressramte, billede Jan Simmen

(Nr22, 1t53min, fuldt foredrag)

Stress? Hvad kan du eller andre gøre? Så er foredraget her lige netop noget for dig. Synes du ikke at stress vedkommer dig, ja, så er det her i hvert fald noget for dig. Et foredrag fortalt med et glimt i øjet garneret med morsomme historier.
Kan man det når det gælder så alvorligt et emne? Ja, hvis man er en dygtig foredragsholder og i øvrigt har en plan om, at tilhørerne skal komme derfra med både en positiv oplevelse, og en masse gode redskaber på hænderne, som de kan huske. Det er ikke uden grund Thomas Milsted er et af landets mest populære foredragsholdere med blandt andet stress og ledelse som omdrejningspunkter. Thomas Milsted er forfatter til bestsellere som: “Lykke, er der en vej til det gode liv?”, “Trivsel. En guide til motivation og arbejdsglæde”, “Stress, sådan tackler du det”, “Stress. Grib chancen for et bedre (arbejds-) liv”, “Stressfri gennem krisen”, “Ned og op med stress” og “God søvn”. Thomas Milsted er desuden tidligere direktør i Center for stress og tidligere generalsekretær i Stressfonden. Foredraget du her kan høre heder STRESS OG PERSONLIGHED – GRÆNSELANDET MELLEM SÅRBARHED OG ROBUSTHED

Hør foredraget her

Læs mere om han foredrag her:
Læs mere om Thomas Milsted på hans hjemmeside
her



Stress -din eller min skyld? Hvad kan du eller dit arbejde gøre

(Nr21, 20 min, magasin)

Vidste du at du selv faktisk kan blive til en forhadt flugtbilist, og at det hænger sammen med en ur gammel mekanisme? Og netop det hænger sammen med stress, men også overlevelse?

En del evolutionsforskere mener, at kroppen fra urtiden har udviklet hormoner og signalstoffer, der kan få os til at reagere lynhurtigt med enten at flygte, eller blive aggressive og kæmpe. De stoffer er vi stadig indrettet med den dag i dag.Det med at kroppen kan sættes i alarmberedskab var med til sørge for, at vi som art overlevede alskens farer. Men forbliver et menneske mere eller mindre i konstant alarmberedskab, så er det hverken sundt eller behageligt. I dag kalder vi det for stress. Men hvad er stress egentlig?
Som du kan høre stressspecialist Thomas Milsted om lidt, så afhænger det lidt, hvem der definerer begrebet: Han er foredragsholder, forfatter og tidligere leder af Center for Stress og Trivsel. Vi fangede Thomas Milsted i en pause under et af sine foredrag. Kvinde- og sundhedsmagsiner kan iøvrigt godt have en pointe i, at man ved hjælp af et par psykologiske tricks kan få éns stressniveau ned. Men omvendt altså heller ikke altid. Endda langt fra. For er problemet søvnmangel eller for stort et arbejdspres, så kan man altså ikke tænke sig ud af den belastning. Her er der så kun én udvej: Skru ned for blusset.Og så er der en anden pointe: Hvad der kan stresse den ene, behøver ikke stresse en anden person overhovedet. Det er forskellige ting der kan bringe os ud på kanten. I udsendelsen kan du høre hvad det kan være, og hvad du kan gøre. her


Forskning, Sitting Bulls grønne ånd og sure arkæologer

(Nr20, 1t14 min, Foredrag)

Hvis du tror, at der er noget der er "ren dansk" eller nordisk, så kan du godt tro om igen. Området vi i dag kalder Danmark eller Skandinavien har siden mands minde været præget af både ind- og udvandring. Hør hvorfor det ikke er så skidt endda...

Hvad kan Eske Willerslev og andres forskning om blandt andet vores gener egentlig fortælle os? Svaret er både overraskende, glædeligt og måske til tider lidt nedslående. For, som du om lidt kan høre i professorens foredrag, så er den glædelige nyhed den, at mennesket som art, har klaret sig fantastisk. Den dårlige nyhed er så, at alle arter der har oplevet så store succeser, normalt pludseligt bliver reduceret kraftigt eller endda ofte uddør. Professoren er i øvrigt ikke ene om det budskab. Lang fra. Blandt andet har den verdenskendte dansk-grønlandske professor Minik Rosing været ude med den samme besked. En anden pointe Eske Willerslev også har om lidt i sit foredrag om lidt er, at indvandring faktisk er nødvendigt. Det og MEGET mere kan du høre her i del to af Eske Willerslevs foredrag, som vi har kaldet ”Forskning, Sitting Bulls grønne ånd og sure arkæologer”. I den første del af foredraget fortalte Eske Willerslev om sine eventyr som blandt andet pelsjæger i Sibirien. her



Folkemøde og fest: Men hvor er folket

Rensdyr på vandring, billede Jan Simmen

(Nr19, 13 min, Magasin)

Det heder Folkemøde og er på mange måder fantastisk. Her kan du møde alle kendte. Fra politikere over topchefer til tv-kendisser. Her kan ”folket” møde magthaverne. Men der er kun et problem: hvor er den almindelige borger?

Det er naturligvis sat på spidsen, for der er såkaldt ”almindelige borgere” med til Folkemødet, men de er bare lidt svære at få øje på. Det skyldes dels, at priserne for overnatning er skyhøje, og så ikke mindst at færgerne over til Bornholm er udsolgte længe inden Folkemødet. Bornholm ligger ikke lige ”om hjørnet” for de fleste, og under alle omstændigheder skal der enten en båd eller et fly til for at nå derover. Så er det, lidt firkantet sagt, nemmere med Roskilde festivalen. Når vi er ved landets største musikfestival, så bliver Folkemødet ofte kaldet ”Roskildefestival for DJØF’ere”. Men passer det? Lyt til udsendelsen og få stemningen af landets største demokratiske ind i øregangen… her



Foredrag: På eventyr på Eske Willerslev

Rensdyr på vandring, billede Jan Simmen

(Nr18, 42 min, Fuldt foredrag)

Et fantastisk foredrag: Den store dobbelte foredragssal på Professionshøjskolen Metropol i København var fyldt til bristepunktet. Der var helt udsolgt.

Unge, som gamle, mænd som kvinder. Alle sad de der i de bløde foredragsstole, mens de forventningsfuldt stirrede ned på scenen. Måske ikke så mærkeligt, for det var selveste eventyrer og forsker Eske Willerslev der var dagens foredragsholder. Foredraget hed ”Fra Pelsjæger til Professor”.

Det er ellers ikke ret tit at >Eske Willerslev holder den slags foredrag. Det var Kulturmix og aftenskolerne.dk der stod som arrangør. Som du kan høre om lidt, så er det ikke helt tilfældigt, at aftenskolen netop valgte Eske Willerslev som foredragsholderen. For selv om KulturMix er en helt traditionel aftenskole, så blev skolen i 2015 stiftet på initiativ fra fem foreninger, der alle havde det tilfælles, at de havde en forankring i københavnere med udenlandsk baggrund.

Lyt til fordraget her



Filosofiske tanker om samfundet og samfundets forhold til sygdom

(Nr17, 39 min, Fuldt foredrag)
Filosof og tidligere lederen af værestedet Outsideren Nis Bjarnhof fortæller blandt andet om samfundets skiftenden opfattelse af sygedom og især psykisk sygdom
Hvad er sammenhængen mellem #metoo kampagnen, blindes skamfulde liv for bare to generationer siden og psykisk sygdom? Det fortæller filosof, skribent og tidligere leder af Outsideren Nis Bjarnhof i foredraget om lidt. Han var inviteret af SilkeborgHøjskolen, som ofte afholder åbne arrangementer.
Find andre åbne foredrag på Silkeborg højskole

Læs mere om outsideren her
her., eller læs mere i artiklen her her


Folkeoplysning om sundhed: Sådan opleves det at være psykisk syg

(Nr16, 36 min, Fuldt foredrag)
Sundhed. At være sund. Altså ikke være forkølet eller have en influenza. Men sundhed er meget andet end ikke være forkølet, spise økologisk og dyrke motion. Det er også at have det psykisk godt. Ikke være sindslidende.
Faktisk så udgør netop psykiske lidelser en stor del, af de sygdomme der plager danskerne hele tiden.

Ifølge Psykiatrifondens tal så lider 400.000 danskere af en angstlidelse. 300.000 lider af en depression, som man altså ikke må forveksle med at være deprimeret. En depression er IKKE bare det med, at man føler sig en smule nedtrykt i humøret. Hvis en person lider af en depression, så lider er det en lidelse, der i fagverden katalogiseres som ligeså invaliderende, som blindhed. Men tilbage til tallene:
90.000 danskere lider af en psykosesygdom, 30.000 af bipolare lidelser og så er der mindst 14.000 især unge piger der lider af spiseforstyrrelser. Det er bare for at nævne nogle få lidelser. Lægger man alle de tal sammen, så opstår der hurtigt det indtryk, at det næsten er halvdelen af den danske befolkning, der er psykisk syg. Når det ikke er tilfældet, så skyldes det naturligvis, at en del psykisk syge er ramt så hårdt, at de fx både lider af en depression, har en spiseforstyrrelse og så har angst. De indgår altså i flere af tallene på én gang. MEN… Ser man på psykisk sygdom med økonomiske briller, så udgør de psykiske lidelser den største ”samfundsbyrde”, som det så flot heder i et nutidigt excel-sprog. 25 pct af de samlede omkostninger skyldes psykisk sygdom, men kræft fx står for 17 procent og kredsløbssygdomme står for 15,2 procent.

Så vidt altså de tørre tal. Der er nemlig et problem bag sådan nogle tal: Det er svært at forholde sig til dem. Så nu er tiden inde til at lære en person at kende, der faktisk er én af dem, der bare er et tal i de her nævnte statistikker. Altså få lidt kød og blod på historien her, for det er jo det, det drejer sig om: Mennesker af kød og blod. Netop af samme årsag havde Silkeborg højskole inviteret en ung psykisk syg kvinde til et åbent foredrag på skolen. Hun heder Cecilie Lund Ramsing.

Lyt til historien her., eller læs mere i artiklen her her
Du finder flere oplysninger på de her links:

http://Psykiatrifonden.dk

https://faktalink.dk/titelliste/selvskade-blandt-unge-piger


https://videnskab.dk/kultur-samfund/hver-femte-unge-gor-skade-pa-sig-selv

https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/selvskadende-unge-kan-have-autisme https://www.vioss.dk/viden/ny-rapport-unges-selvskadende-adfaerd/


Danmark er et tag selv bord: Vi låser dørene, men glemmer det vigtigste

(Nr15, Magasin, 48 min)
Vi er konstant under angreb fra it it-kriminelle og endda spioner, men hvad skal vi gøre? Det er det spørgsmål vi her vil prøve at besvare.

Cybersikkerheden er i bund, truslen er i top. Det er den korte version af mediernes dækning i kølvandet på, at DSB blev lagt ned forleden af et såkaldt DDoS angreb. Angrebet er relativt harmløst og går egentlig bare ud på, at overbelaste en server med besøgende. De ”besøgende” kan så i realiteten være din og min computer uden at vi ved det, men derom senere i udsendelsen. Et angreb af den type kan i øvrigt bestilles for under 1000 kr., eller kan de fleste google sig til en brugbar opskrift.

Forsvarets Efterretningstjeneste fastslog forleden i sin sidste trusselvurdering, at der er grund til at opruste cyber sikkerheden. Truslen imod myndigheder, virksomheder og borgere er stor. Så der er grund til at gøre noget. Også du, kære lytter, kan gøre noget, men også derom senere.
Regeringen afsætter nu 1,5 milliarder kroner til 25 konkrete initiativer og vil blandt andet oprette et døgnbemandet center som skal overvåge vitale it-systemer, som det heder. Hvad er det så, tænker du måske.

Jo, prøv at forestille dig, at el-systemet bliver lagt ned. Ingen strøm vil få katastrofale konsekvenser. Ikke bare vil telefonerne ret hurtigt holde op med at fungere, men stort set alt vil blive påvirket. Eller forestil dig, at vores banksystem blive hacket. Altså ikke kun af tyve, men lagt helt ned. Hvor mange kontanter har du liggende i skuffen for at købe mad for? Hvor længe kan du klare dig? Og hvad så, hvis bankerne ikke kan finde frem til mere, hvem der både ejede hvilke konti, og hvilke borgere og virksomheder skylder banken penge? Panik på børsen, banker der lukker på stribe og så følger virksomhederne efter. Massearbejdsløshed. Det scenarie er faktisk noget et af vores nabolande fik en forsmag på. Det vil du også kunne høre om, i denne udsendelse, som vi dog begynder et helt andet sted: nemlig med den teknologiske udvikling.klik her, for at lytte til udsendelsen.

Læs om at angrebet DSB kan købes for få penge her
Læs om selve angrebet her
Læs om hvordan hackerne gør og hvordan du kan sikre dig her


Psykisk sygedom: Er det samfundets skyld, eller stingingen opfundet af pengegriske psykiatere?

(Nr14, Magasin)
Skal man være bange for psykisk syge? Bliver de ved med at være syge? Hvordan opleves det egentlig, og hvis skyld er det, at flere og flere bliver syge? Spørgsmålene er mange, og udsendelsen her svarer på en del af dem.
Skyld… skam… tage sig sammen… eller kan man? Det er noget af det, vi i den her udsendelse skal beskæftige os med. Men…
Vi lægger ud med det her citat:
- Min hovedpointe er at mans skal være bevidst om, hvem man gør hvad for. Så det handler om at finde ud af, hvad man gør for sin egen skyld, og hvad man gør for andres skyld. Og så lægge lidt mere vægt på, det man gør for sin egen skyld.

Hvordan det her hænger sammen med ssange "det er samfundets skyld" med det danske band TV2, som mange af os skrålede med til dengang, ja, det vender vi tilbage til. Men vi kan godt afsløre, at de unge ikke synger med på den længere. Tvært imod.
Det er måske nok et problem for bandet tv2, men vel næppe noget samfundet behøver at blive bekymret over. Eller…? Men som du siden skal høre, så er der faktisk et problem forbundet med det. Det hænger blandt andet sammen med nogle kedelige tal. Det er for eksempel vis tal der viser, at hver 5. unge gør skade på sig selv. Center for Selvmordsforskning udgav i 2015 en ny rapport der viste, at der er en stigning i antallet af især piger der gør skade på sig selv. 400.000 danskere lider af en angstlidelse.
Lyt til historien her., eller læs mere i artiklen her her
Du finder flere oplysninger på de her links:

https://faktalink.dk/titelliste/selvskade-blandt-unge-piger


https://videnskab.dk/kultur-samfund/hver-femte-unge-gor-skade-pa-sig-selv

https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/selvskadende-unge-kan-have-autisme

https://www.vioss.dk/viden/ny-rapport-unges-selvskadende-adfaerd/



Støjforurening: En trussel imod Danmark nationalhval

(Nr13, Foredrag i fuld længde)
Seniorforsker Jonas Teilmann fortæller om lyttestationer, marsvin og en foruroligende støjforurening... under vand vel at mærke.
Vidste du, at mens marsvinebestanden i Østersøen har det elendigt, så har den det godt i fx Lillebælt? Hvordan kan det være? Og hvad kan forskerne egentlig fortælle om de små hvaler alle sejlere i Danmark kender så godt?
Lyt til historien her., eller hør fx marsvinene "live" her (Århus Universitets havpattedyrsforsknings-projekt)



Forskning og eventyr:På sporet af Danmarks mindste hval

(Nr12, Magasin)
Det her er historien om Danmarks mindste hvaler. For… er den egentlig truet?
Du vil høre en positiv historie om, at det går godt for marsvinene. I hvert fald for den bestand der ikke er i Østersøen, for DEN bestand er der kun ganske få dyr tilbage af. Hvorfor og hvordan det hænger sammen kan du høre i vores podcast.
Du vil også høre om en ny trussel du sikkert kender, men aldrig har tænkt på, at det skulle kunne true livet i havet: støj.

Det er også historien om den første permanente lyttestation ved Lillebælt, som faktisk er åben overfor alle.

Netop ved Middelfart drev man marsvinefangst igennem tiderne. Du vil høre om, at på en måde så lever nogle af Middelfarts indbyggere stadig delvist af de kloge pattedyr. Vi tager også en tur tilbage i tiden og beretter om hvalfangere, og en særlig stank, der dengang må have ligget tungt over byerne. Hvad det er for en stank, og hvordan den hænger sammen med netop hvaler og korsetter, ja det kan du høre i vores udsendelse.
her., eller læse i artiklen.



17 Verdensmål: Nytter det overhovedet noget?

(Nr11, foredrag i fuld længde)
FN har opstillet 17 verdensmål. Spørgsmål er om de overhovedet kan nåes. Kan det nytte noget med klimaindsats? Eller er det noget opdigtet vrøvl? Klimaforandringer, Trump, Viktor Orban... Mogens Lykketoft fortæller om, hvordan de 17 verdensmål faktisk hænger sammen, for de hænger nøje sammen.

FN har opstillet 17 Verdensmål.
Ja, ja tænker du måske. Flotte forkromede målsætninger, som aldrig bliver til andet end skåltaler. Det tænkte vi også. Men for at undersøge sagen har deltaget i et foredrag af AOF med Mogens Lykketoft. Hvorfor er det netop ham, tænker du så? Det er faktisk ikke fordi Mogens Lykketoft har en livslang erfaring med international politik som DANSK politiker. Men fordi han i et år bestred posten som FN’s leder for Generalforsamlingen. Han kender FN indefra, så få andre gør. Hør foredraget, og døm selv, om det er Verdensmålene bare er utopi.

Læs artiklen her , for det er bare nogle af de ting du kan høre i udsendelsen/podcast her.



Helt ærligt: Er tiden løbet fra FN?

(Nr10, magasin)
Er tiden løbet fra de store organisationer som FN? Kan det nytte noget med klimaindsats? Eller er det noget opdigtet vrøvl? Klimaforandringer, Trump, Viktor Orban... Er det hele ikke bare håbløst? Og hvordan hænger det sammen med DR's besparelse?

Vi journalister bliver ofte beskyldt for to ting. Dels at vi altid fokuserer på de negative historier, og dels af vi bruger, eller misbruger, citater der er revet ud af en sammenhæng. Jamen, så kommer der for én gangs skyld en positiv historie. Og så det med citatet? Ja, det kommer der så et af slagsen her:
-Det her er ikke endagsorden mellem højre og venstrefløjen. Det her er en dagsorden for menneskehedens overlevelse.
Hvem der stod for det citat, og hvilken sammenhæng det blev sagt i, og især hvordan det kan være en del af en positiv historie… ja, det vender vi tilbage til i vores udsendelse.
FN ofte blevet kritiseret for, ikke kunne forhindre krige, selv om det netop var det oprindelige formål. Organisationen er for tung og for langsom, lyder det. Derudover er FN bygget på ideen om, at det er stater der går i krig med andre stater. Men verdens konflikter er i dag ofte meget blodige krige, hvor det ikke er en stat der angriber en anden, men derimod ligesom i Syren er en borgerkrig. Det er FN ifølge mange kritikere ikke gearet til.
Vetoret spænder ben… igen og igen
Men det er måske ikke det største problem, men derimod en struktur, hvor FN’s sikkerhedsråd har 5 permanente medlemmer, der har vetoret. Det er den vetoret der var problemet i fx krigen i Eksjugoslavien, eller nu i Syrien, hvor Rusland og USA står på hver deres side. Ud over de to lande er også Frankrig, Kina, Storbritannien permanente medlemmer af sikkerhedsrådet. Medlemmerne har med jævne mellemrum modsatrettede interesser og så kan FN ikke komme videre, med fx sende fredsbevarende styrker ud.
Det er derfor vi har sat Mogens Lykketoft i stævne efter et foredrag om FN’s verdensmål hos AOF Amager. Ikke fordi Mogens Lykketoft har en livslang erfaring med international politik som DANSK politiker. Men fordi han i et år bestred posten som FN’s leder for Generalforsamlingen. Han kender FN indefra, så få andre gør.

Læs artiklen her , for det er bare nogle af de ting du kan høre i udsendelsen/podcast her., eller læse i artiklen.



Hvor godt er vores samfund sikret imod it-kriminelle? Vi undersøger…

(Nr9, magasin)
Er din computer eller telefon allerede nu et springbræt for både spioner og it-kriminelle af værste slags? Altså porten til moderne "bankrøvere" og fx pædofile netværk?
Det her er historien om kæmpe huller. Huller i din og andres viden om sikkerhed. Huller i systemerne, der skal sikre ikke bare vores sikkerhed, men hele landes sikkerhed. Huller i de offentlige systemer, men også i de private. Og huller mellem netop de offentlige systemer og de private. Resultatet? Ja, at lyssky forbrydere og agenter fra fjendtlige lande har frit spil. Til at bestemme et valg. Til at overvåge dig, og sidenhen måske bruge det imod dig. Men det her er også historien om en skjult form for kriminalitet. For bankerne vil ikke fortælle hvor ofte deres kunders bankkonto eller kreditkort bliver hacket. Virksomhederne vil af frygt for faldende aktiekurser heller ikke altid fortælle når it-kriminelle har låst hele deres system og kræver løsepenge. Læs resten af artiklen her , for det er bare nogle af de ting du kan høre i udsendelsen/podcast her., eller læse i artiklen.


Cybersikkerhed: Hvad kan du gøre? Og hvor reel er truslen? Vi undersøger

(Nr8, oplæg i fuld længde)
Der er lidt James Bond over udsendelsen her. De unge er, som alle vi andre, i konstant fare. Ikke fra planeternes placering, men fra den såkaldte Cybertrussel.
Men hvor reel er truslen? Hvor let er det for en lyssky taste-forbryder at skaffes sig adgang? Og endnu mere vigtig: Hvad kan man gøre imod truslen?
For at få svar på det, har foreningen Folk & Sikkerhed inviteret en såkaldt Whitehat-hacker. Det med den hvide hat, altså white hat, betyder, at hackeren hjælper i stedet for at udføre forbrydelser. Du kan høre om, hvordan hackeren i sikkerhedens tjenenste konstant prøver at byde ind i computersystemer. Engang imellem endda ved at dukke op, og udrangere vagten...
Du kan finde mere om emnet eller mange andre spændende events på hjemmesiden folkogsikkerhed.dk

Det er bare nogle af de ting du kan høre i udsendelsen/podcast her.


Hvornår er nogen dansk nok? Vi undersøger

(Nr7, magasinprogram)
I medierne og andre steder bliver ordet ”2. Generationsindvandrer” og nu endda 3. generationsindvandrer ofte brugt. Hvornår man egentlig ikke er indvandrer mere. Hvad skal der til? Hvor mange generationer skal der gå?
Slår man op i et leksikon er en dansker simpelthen en person, der er fra Danmark. Uanset hvor forældrene måtte stamme fra, så er en person født i Danmark en danskere. Juridisk er der en lidt anden definition der gælder. Det kræver simpelthen at en person har et dansk statsborgerskab. Når det nu er så simpelt, hvordan kan det så være, at debatten om ”danskheden” stadig raser?

Men… er vores nationale identitet så ved at forandre sig? Er det noget nyt med borgere der har en dobbelt identitet? Ganske vist findes der jo de her mindretal på begge sider af den tyske grænse, men det er vel undtagelsen? Svaret er nej. For Danmark har faktisk siden kong ruders tid altid været præget af grænser der flytter sig, befolkninger der både flytter til, hører til, eller endda flytter væk fra Danmark. Tænk blot på, at få relativt få år siden var Danmark et noget større rige, og så talte man ikke bare dansk i Danmark. Der blev talt norsk, skånsk, svensk, islandsk og endda skotsk. Den dag i dag tales der stadig både færøsk, grønlandsk og tysk som officielle sprog. Altså sammen beviser på, at der faktisk ikke er nyt under solen. Det er bare nogle af de ting du kan høre i udsendelsen/podcast her.


Grænseforeningen: Kulturmødeambassadører til kamp for større åbenhed

(Nr6, oplæg i fuld længde)
Har du tænkt på, at der findes et mindretal af tyskere i Danmark? Og at der tilsvarende findes et dansk mindretal i Tyskland? Hvad mon de føler sig som? Tyskere eller danskere? Og når vi er ved det, hvad med en person der er opvokset i Danmark, men har forældre der stammer fra et andet land. Hvad mon de føler sig som? Det er det, den her udsendelse blandt andet skal handle om. Du vil høre fortællingen om og fra fire såkaldte Kultmødeambassadører.

Det er Grænseforeningen der sender Kultmødeambassadører ud, for at forbygge fordomme og misforståelser og øge tolerancen for hinanden. At det netop er den forening er ikke tilfældigt. For i over 1000 år har utallige krige on konflikter bølget frem og tilbage. Da den nuværende grænse blev draget betød det blandt andet, at der blev et mindretal af henholdsvis tyskere og danskere på begge sider af grænsen. Begge mindretal lever fredeligt i dag uden de store problemer. Vejen dertil har ikke været ligetil, og det er blandt andet de erfaringer Grænseforeningen og dens hele 12.000 medlemmer vil drage nytte af, når foreningen kæmper for det, de kalder en mere åben danskhed. I den sammenhæng er Kulturmødeambassadørerne spydspidser.
Hør fire Kulturmødeambassadørerne og deres fortællinger. De heder Jana Buchwald, Nanke Nicolaisen, Mahmoud Rifai og Nasteco Ahmed.
Hent udsendelsen her


Kulturhusene: De nye fælleder

(Nr5, Oplæg i fuld længde)
I de gode gamle dage var et ”fælled” et fælles areal, som alle i landsbyen bestemte over i fællesskab.
Postdoc Hjørdis Brandrup Kortbek, fra Syddansk Universitet, trækker paralleller mellem datiden ”fælleder” og nutiden kulturhuse. I hendes oplæg diskuterer hun, hvordan man kan forstå ”det fælles”, og hvad det har af betydning for de demokratiske møder både indenfor og udenfor kulturhusenes rammer.
Download radioudsendelse eller podcast'en her

Forskere ser på kulturhusene

(Nr. 4, Oplæg i fuld længde)
Lektor Birgit Eriksson fra Aarhus Universitet og hendes kollegaer har kastet deres forskningslys på kulturhusene. Ikke kun i Danmark, men i en lang række udvalgte lande.
Hvordan fungerer et kulturhus i fx Italien? Forskningsprojektet heder Reccord. Oplægget, du kan høre her, kommer ind på forskningsresultaterne.

”Kulturhusene ses som en vigtig ramme for mange borgeres deltagelse i kulturelle aktiviteter og sociale fællesskaber”, heder det sig i materialet om oplægget. På almindeligt dansk betyder det blandt andet, at kulturhusenes mange deltagere er glade for at involvere sig i kultur. Altså i teater, koncerter, kunst eller noget helt tredje.
Download radioudsendelse eller podcast'en her

Vokseværk? Kulturhusene er spydspidser og smeltedigler


(Nr. 3, Magasin)
Findes der mon et sted, hvor indvandrere kan mødes med danskere? Hvor flygtninge ikke kun kan få et indblik i den danske kultur, men ligefrem være en del af den?

Findes der mon et sted, hvor unge som gamle, rige som fattige kan mødes og være fælles om en interesse? Uanset om det måtte være mad, musik eller noget tredje? Svaret er faktisk… Ja.
Vi tager pulsen på de mange kulturhuse der er spredt over hele landet. Hvad laver de? Hvem har gavn af dem? Ja, vi har en masse spørgsmål, som vi søger svarene på. Hent magasinprogammet her


Diskutér EU med politikere tæt på dig

(Nr.2, Fuldt foredrag)
Disuter med din politiker. Det var modellen for et stort arrangement i Ålborg. På podiet sad en lang række kendte politikere, deriblandt selveste Marianne Jelveg.
Hun og de andre politikere havde lagt turen forbi for at fortælle om EU og ideerne for det internationale samarbejde der netop kendetegner deres partier. Ganske vist var alle partier på scenen for EU, men de var uenige om hvor meget EU og især hvad unionen skal blande sig i.

Når det gælder EU kom det også frem, at de kendte skillelinjer fra det danske politiske landskab ikke gælder helt på samme måde. For eksempel sider Det Radikale Venstre i samme gruppe som Venstre, nemlig ALDE.

Fem forskellige partier var med.
Hør selve oplægget af en lang række politikere og en enkelt lobbyist her

Spørgelystne gymnasieelver vil både EU og forandringer

(Nr. 1, Magasin)
Mange "aha oplevelser" og ny viden om EU samt vores partier. Det var blandt andet hvad et arrangement på Aalborg Katedralskole bød på. Et panel af kendte politikere mødte spørgelystne og ikke mindst ret kritiske elever. Det var "Vi Vil Europa" der stod bag.

Grækerne vil ikke lytte, fastslår Marianne Jelved om grækernes bundløse gæld.

Men hvad er egentlig forskellen mellem partierne når det gælder EU? Og hvorfor har EU en toldmur op, som kvæler udviklingen i Afrika? Hvor længe skal landbrugsstøtten bestå?
Når vi er ved de penge det danske landbrug får fra EU: Vidste du, at det nøjagtig svarer til de renter landbruget betaler bankerne for deres gæld?
Det og mange andre overraskende ting kan du høre om i magasinprogrammet her.

Men et par ting står fast: De fleste elever var glade for arrangementet, som politikerne ligefrem mener er nødvendige. Godt nok er de fleste unge tilhængere af EU, men ikke uden de også er kritiske overfor dele af det europæiske samarbejde.

"Vi Vil Europa" har planlagt en hel perlerække af den slags arrangementer (men også andre) over hele landet.

Hør magasinprogrammet her

Hør selve oplægget af en lang række politikere og en enkelt lobbyist her


blå linje