blå linje
 
Efolkeoplysning banner -den elektroniske folkeoplysning. Billede af tastatur og høretelefoner

Efolkeoplysning: Podcast, læs eller gør begge dele

Over hele landet bliver der hele tiden afholdt arrangementer der har det til fælles, at de hører under folkeoplysningen. Men dels er det ikke alle der kan afsætte tid til det enkelte arrangement, og dels er det jo ikke sikkert at det bliver afholdt lige i nabolaget.

Derfor drager vi landet rundt og optager arrangementerne, så du sidenhen kan høre dem. Der hvor det passer dig, og på det tidspunkt der er bedst for dig.

Arrangementerne er ofte meget lange, og det er jo desværre heller ikke sikkert at du har tid til at lytte til fx et helt foredrag. Derfor laver vi, udover det et langt podcast, også en kortere journalistisk udgave af arrangementet.

Efolkeoplysnig: Folkeoplysning som podcast

Vi vil løbende dække to arrangementer om måneden. Du vil kunne finde dem her på siden.

Du kan også følge os på Facebook




Efolkeoplysning er folkeoplysning, foredrag som podcast eller radio

Her på siden vil du kunne hente lyden, også kaldet podcast, direkte ned på din computer. Du vil også kunne læse korte artikler om arrangementerne. Hvis du bruger soundcloud, facebook eller et apple afspiller, så finder du det du har brug for på vores "diskuter og sociale medie"-side, eller klik her

Blå linje i efolkeoplysning hjemmeside der går på tværs

Folkeoplysning om sundhed: Sådan opleves det at være psykisk syg

(Nr16, 36 min, Fuldt roredrag)
Sundhed. At være sund. Altså ikke være forkølet eller have en influenza. Men sundhed er meget andet end ikke være forkølet, spise økologisk og dyrke motion. Det er også at have det psykisk godt. Ikke være sindslidende.
Faktisk så udgør netop psykiske lidelser en stor del, af de sygdomme der plager danskerne hele tiden.

Ifølge Psykiatrifondens tal så lider 400.000 danskere af en angstlidelse. 300.000 lider af en depression, som man altså ikke må forveksle med at være deprimeret. En depression er IKKE bare det med, at man føler sig en smule nedtrykt i humøret. Hvis en person lider af en depression, så lider er det en lidelse, der i fagverden katalogiseres som ligeså invaliderende, som blindhed. Men tilbage til tallene:
90.000 danskere lider af en psykosesygdom, 30.000 af bipolare lidelser og så er der mindst 14.000 især unge piger der lider af spiseforstyrrelser. Det er bare for at nævne nogle få lidelser. Lægger man alle de tal sammen, så opstår der hurtigt det indtryk, at det næsten er halvdelen af den danske befolkning, der er psykisk syg. Når det ikke er tilfældet, så skyldes det naturligvis, at en del psykisk syge er ramt så hårdt, at de fx både lider af en depression, har en spiseforstyrrelse og så har angst. De indgår altså i flere af tallene på én gang. MEN… Ser man på psykisk sygdom med økonomiske briller, så udgør de psykiske lidelser den største ”samfundsbyrde”, som det så flot heder i et nutidigt excel-sprog. 25 pct af de samlede omkostninger skyldes psykisk sygdom, men kræft fx står for 17 procent og kredsløbssygdomme står for 15,2 procent.

Så vidt altså de tørre tal. Der er nemlig et problem bag sådan nogle tal: Det er svært at forholde sig til dem. Så nu er tiden inde til at lære en person at kende, der faktisk er én af dem, der bare er et tal i de her nævnte statistikker. Altså få lidt kød og blod på historien her, for det er jo det, det drejer sig om: Mennesker af kød og blod. Netop af samme årsag havde Silkeborg højskole inviteret en ung psykisk syg kvinde til et åbent foredrag på skolen. Hun heder Cecilie Lund Ramsing.

Lyt til historien her., eller læs mere i artiklen her her
Du finder flere oplysninger på de her links:

http://Psykiatrifonden.dk

https://faktalink.dk/titelliste/selvskade-blandt-unge-piger


https://videnskab.dk/kultur-samfund/hver-femte-unge-gor-skade-pa-sig-selv

https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/selvskadende-unge-kan-have-autisme https://www.vioss.dk/viden/ny-rapport-unges-selvskadende-adfaerd/


Danmark er et tag selv bord: Vi låser dørene, men glemmer det vigtigste

(Nr15, Magasin, 48 min)
Vi er konstant under angreb fra it it-kriminelle og endda spioner, men hvad skal vi gøre? Det er det spørgsmål vi her vil prøve at besvare.

Cybersikkerheden er i bund, truslen er i top. Det er den korte version af mediernes dækning i kølvandet på, at DSB blev lagt ned forleden af et såkaldt DDoS angreb. Angrebet er relativt harmløst og går egentlig bare ud på, at overbelaste en server med besøgende. De ”besøgende” kan så i realiteten være din og min computer uden at vi ved det, men derom senere i udsendelsen. Et angreb af den type kan i øvrigt bestilles for under 1000 kr., eller kan de fleste google sig til en brugbar opskrift.

Forsvarets Efterretningstjeneste fastslog forleden i sin sidste trusselvurdering, at der er grund til at opruste cyber sikkerheden. Truslen imod myndigheder, virksomheder og borgere er stor. Så der er grund til at gøre noget. Også du, kære lytter, kan gøre noget, men også derom senere.
Regeringen afsætter nu 1,5 milliarder kroner til 25 konkrete initiativer og vil blandt andet oprette et døgnbemandet center som skal overvåge vitale it-systemer, som det heder. Hvad er det så, tænker du måske.

Jo, prøv at forestille dig, at el-systemet bliver lagt ned. Ingen strøm vil få katastrofale konsekvenser. Ikke bare vil telefonerne ret hurtigt holde op med at fungere, men stort set alt vil blive påvirket. Eller forestil dig, at vores banksystem blive hacket. Altså ikke kun af tyve, men lagt helt ned. Hvor mange kontanter har du liggende i skuffen for at købe mad for? Hvor længe kan du klare dig? Og hvad så, hvis bankerne ikke kan finde frem til mere, hvem der både ejede hvilke konti, og hvilke borgere og virksomheder skylder banken penge? Panik på børsen, banker der lukker på stribe og så følger virksomhederne efter. Massearbejdsløshed. Det scenarie er faktisk noget et af vores nabolande fik en forsmag på. Det vil du også kunne høre om, i denne udsendelse, som vi dog begynder et helt andet sted: nemlig med den teknologiske udvikling.klik her, for at lytte til udsendelsen.

Læs om at angrebet DSB kan købes for få penge her
Læs om selve angrebet her


Psykisk sygedom: Er det samfundets skyld, eller stingingen opfundet af pengegriske psykiatere?

(Nr14, Magasin)
Skal man være bange for psykisk syge? Bliver de ved med at være syge? Hvordan opleves det egentlig, og hvis skyld er det, at flere og flere bliver syge? Spørgsmålene er mange, og udsendelsen her svarer på en del af dem.
Skyld… skam… tage sig sammen… eller kan man? Det er noget af det, vi i den her udsendelse skal beskæftige os med. Men…
Vi lægger ud med det her citat:
- Min hovedpointe er at mans skal være bevidst om, hvem man gør hvad for. Så det handler om at finde ud af, hvad man gør for sin egen skyld, og hvad man gør for andres skyld. Og så lægge lidt mere vægt på, det man gør for sin egen skyld.

Hvordan det her hænger sammen med ssange "det er samfundets skyld" med det danske band TV2, som mange af os skrålede med til dengang, ja, det vender vi tilbage til. Men vi kan godt afsløre, at de unge ikke synger med på den længere. Tvært imod.
Det er måske nok et problem for bandet tv2, men vel næppe noget samfundet behøver at blive bekymret over. Eller…? Men som du siden skal høre, så er der faktisk et problem forbundet med det. Det hænger blandt andet sammen med nogle kedelige tal. Det er for eksempel vis tal der viser, at hver 5. unge gør skade på sig selv. Center for Selvmordsforskning udgav i 2015 en ny rapport der viste, at der er en stigning i antallet af især piger der gør skade på sig selv. 400.000 danskere lider af en angstlidelse.
Lyt til historien her., eller læs mere i artiklen her her
Du finder flere oplysninger på de her links:

https://faktalink.dk/titelliste/selvskade-blandt-unge-piger


https://videnskab.dk/kultur-samfund/hver-femte-unge-gor-skade-pa-sig-selv

https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/selvskadende-unge-kan-have-autisme

https://www.vioss.dk/viden/ny-rapport-unges-selvskadende-adfaerd/



Støjforurening: En trussel imod Danmark nationalhval

(Nr13, Foredrag i fuld længde)
Seniorforsker Jonas Teilmann fortæller om lyttestationer, marsvin og en foruroligende støjforurening... under vand vel at mærke.
Vidste du, at mens marsvinebestanden i Østersøen har det elendigt, så har den det godt i fx Lillebælt? Hvordan kan det være? Og hvad kan forskerne egentlig fortælle om de små hvaler alle sejlere i Danmark kender så godt?
Lyt til historien her., eller hør fx marsvinene "live" her (Århus Universitets havpattedyrsforsknings-projekt)



Forskning og eventyr:På sporet af Danmarks mindste hval

(Nr12, Magasin)
Det her er historien om Danmarks mindste hvaler. For… er den egentlig truet?
Du vil høre en positiv historie om, at det går godt for marsvinene. I hvert fald for den bestand der ikke er i Østersøen, for DEN bestand er der kun ganske få dyr tilbage af. Hvorfor og hvordan det hænger sammen kan du høre i vores podcast.
Du vil også høre om en ny trussel du sikkert kender, men aldrig har tænkt på, at det skulle kunne true livet i havet: støj.

Det er også historien om den første permanente lyttestation ved Lillebælt, som faktisk er åben overfor alle.

Netop ved Middelfart drev man marsvinefangst igennem tiderne. Du vil høre om, at på en måde så lever nogle af Middelfarts indbyggere stadig delvist af de kloge pattedyr. Vi tager også en tur tilbage i tiden og beretter om hvalfangere, og en særlig stank, der dengang må have ligget tungt over byerne. Hvad det er for en stank, og hvordan den hænger sammen med netop hvaler og korsetter, ja det kan du høre i vores udsendelse.
her., eller læse i artiklen.



17 Verdensmål: Nytter det overhovedet noget?

(Nr11, foredrag i fuld længde)
FN har opstillet 17 verdensmål. Spørgsmål er om de overhovedet kan nåes. Kan det nytte noget med klimaindsats? Eller er det noget opdigtet vrøvl? Klimaforandringer, Trump, Viktor Orban... Mogens Lykketoft fortæller om, hvordan de 17 verdensmål faktisk hænger sammen, for de hænger nøje sammen.

FN har opstillet 17 Verdensmål.
Ja, ja tænker du måske. Flotte forkromede målsætninger, som aldrig bliver til andet end skåltaler. Det tænkte vi også. Men for at undersøge sagen har deltaget i et foredrag af AOF med Mogens Lykketoft. Hvorfor er det netop ham, tænker du så? Det er faktisk ikke fordi Mogens Lykketoft har en livslang erfaring med international politik som DANSK politiker. Men fordi han i et år bestred posten som FN’s leder for Generalforsamlingen. Han kender FN indefra, så få andre gør. Hør foredraget, og døm selv, om det er Verdensmålene bare er utopi.

Læs artiklen her , for det er bare nogle af de ting du kan høre i udsendelsen/podcast her.



Helt ærligt: Er tiden løbet fra FN?

(Nr10, magasin)
Er tiden løbet fra de store organisationer som FN? Kan det nytte noget med klimaindsats? Eller er det noget opdigtet vrøvl? Klimaforandringer, Trump, Viktor Orban... Er det hele ikke bare håbløst? Og hvordan hænger det sammen med DR's besparelse?

Vi journalister bliver ofte beskyldt for to ting. Dels at vi altid fokuserer på de negative historier, og dels af vi bruger, eller misbruger, citater der er revet ud af en sammenhæng. Jamen, så kommer der for én gangs skyld en positiv historie. Og så det med citatet? Ja, det kommer der så et af slagsen her:
-Det her er ikke endagsorden mellem højre og venstrefløjen. Det her er en dagsorden for menneskehedens overlevelse.
Hvem der stod for det citat, og hvilken sammenhæng det blev sagt i, og især hvordan det kan være en del af en positiv historie… ja, det vender vi tilbage til i vores udsendelse.
FN ofte blevet kritiseret for, ikke kunne forhindre krige, selv om det netop var det oprindelige formål. Organisationen er for tung og for langsom, lyder det. Derudover er FN bygget på ideen om, at det er stater der går i krig med andre stater. Men verdens konflikter er i dag ofte meget blodige krige, hvor det ikke er en stat der angriber en anden, men derimod ligesom i Syren er en borgerkrig. Det er FN ifølge mange kritikere ikke gearet til.
Vetoret spænder ben… igen og igen
Men det er måske ikke det største problem, men derimod en struktur, hvor FN’s sikkerhedsråd har 5 permanente medlemmer, der har vetoret. Det er den vetoret der var problemet i fx krigen i Eksjugoslavien, eller nu i Syrien, hvor Rusland og USA står på hver deres side. Ud over de to lande er også Frankrig, Kina, Storbritannien permanente medlemmer af sikkerhedsrådet. Medlemmerne har med jævne mellemrum modsatrettede interesser og så kan FN ikke komme videre, med fx sende fredsbevarende styrker ud.
Det er derfor vi har sat Mogens Lykketoft i stævne efter et foredrag om FN’s verdensmål hos AOF Amager. Ikke fordi Mogens Lykketoft har en livslang erfaring med international politik som DANSK politiker. Men fordi han i et år bestred posten som FN’s leder for Generalforsamlingen. Han kender FN indefra, så få andre gør.

Læs artiklen her , for det er bare nogle af de ting du kan høre i udsendelsen/podcast her., eller læse i artiklen.



Hvor godt er vores samfund sikret imod it-kriminelle? Vi undersøger…

(Nr9, magasin)
Er din computer eller telefon allerede nu et springbræt for både spioner og it-kriminelle af værste slags? Altså porten til moderne "bankrøvere" og fx pædofile netværk?
Det her er historien om kæmpe huller. Huller i din og andres viden om sikkerhed. Huller i systemerne, der skal sikre ikke bare vores sikkerhed, men hele landes sikkerhed. Huller i de offentlige systemer, men også i de private. Og huller mellem netop de offentlige systemer og de private. Resultatet? Ja, at lyssky forbrydere og agenter fra fjendtlige lande har frit spil. Til at bestemme et valg. Til at overvåge dig, og sidenhen måske bruge det imod dig. Men det her er også historien om en skjult form for kriminalitet. For bankerne vil ikke fortælle hvor ofte deres kunders bankkonto eller kreditkort bliver hacket. Virksomhederne vil af frygt for faldende aktiekurser heller ikke altid fortælle når it-kriminelle har låst hele deres system og kræver løsepenge. Læs resten af artiklen her , for det er bare nogle af de ting du kan høre i udsendelsen/podcast her., eller læse i artiklen.


Cybersikkerhed: Hvad kan du gøre? Og hvor reel er truslen? Vi undersøger

(Nr8, oplæg i fuld længde)
Der er lidt James Bond over udsendelsen her. De unge er, som alle vi andre, i konstant fare. Ikke fra planeternes placering, men fra den såkaldte Cybertrussel.
Men hvor reel er truslen? Hvor let er det for en lyssky taste-forbryder at skaffes sig adgang? Og endnu mere vigtig: Hvad kan man gøre imod truslen?
For at få svar på det, har foreningen Folk & Sikkerhed inviteret en såkaldt Whitehat-hacker. Det med den hvide hat, altså white hat, betyder, at hackeren hjælper i stedet for at udføre forbrydelser. Du kan høre om, hvordan hackeren i sikkerhedens tjenenste konstant prøver at byde ind i computersystemer. Engang imellem endda ved at dukke op, og udrangere vagten...
Du kan finde mere om emnet eller mange andre spændende events på hjemmesiden folkogsikkerhed.dk

Det er bare nogle af de ting du kan høre i udsendelsen/podcast her.


Hvornår er nogen dansk nok? Vi undersøger

(Nr7, magasinprogram)
I medierne og andre steder bliver ordet ”2. Generationsindvandrer” og nu endda 3. generationsindvandrer ofte brugt. Hvornår man egentlig ikke er indvandrer mere. Hvad skal der til? Hvor mange generationer skal der gå?
Slår man op i et leksikon er en dansker simpelthen en person, der er fra Danmark. Uanset hvor forældrene måtte stamme fra, så er en person født i Danmark en danskere. Juridisk er der en lidt anden definition der gælder. Det kræver simpelthen at en person har et dansk statsborgerskab. Når det nu er så simpelt, hvordan kan det så være, at debatten om ”danskheden” stadig raser?

Men… er vores nationale identitet så ved at forandre sig? Er det noget nyt med borgere der har en dobbelt identitet? Ganske vist findes der jo de her mindretal på begge sider af den tyske grænse, men det er vel undtagelsen? Svaret er nej. For Danmark har faktisk siden kong ruders tid altid været præget af grænser der flytter sig, befolkninger der både flytter til, hører til, eller endda flytter væk fra Danmark. Tænk blot på, at få relativt få år siden var Danmark et noget større rige, og så talte man ikke bare dansk i Danmark. Der blev talt norsk, skånsk, svensk, islandsk og endda skotsk. Den dag i dag tales der stadig både færøsk, grønlandsk og tysk som officielle sprog. Altså sammen beviser på, at der faktisk ikke er nyt under solen. Det er bare nogle af de ting du kan høre i udsendelsen/podcast her.


Grænseforeningen: Kulturmødeambassadører til kamp for større åbenhed

(Nr6, oplæg i fuld længde)
Har du tænkt på, at der findes et mindretal af tyskere i Danmark? Og at der tilsvarende findes et dansk mindretal i Tyskland? Hvad mon de føler sig som? Tyskere eller danskere? Og når vi er ved det, hvad med en person der er opvokset i Danmark, men har forældre der stammer fra et andet land. Hvad mon de føler sig som? Det er det, den her udsendelse blandt andet skal handle om. Du vil høre fortællingen om og fra fire såkaldte Kultmødeambassadører.

Det er Grænseforeningen der sender Kultmødeambassadører ud, for at forbygge fordomme og misforståelser og øge tolerancen for hinanden. At det netop er den forening er ikke tilfældigt. For i over 1000 år har utallige krige on konflikter bølget frem og tilbage. Da den nuværende grænse blev draget betød det blandt andet, at der blev et mindretal af henholdsvis tyskere og danskere på begge sider af grænsen. Begge mindretal lever fredeligt i dag uden de store problemer. Vejen dertil har ikke været ligetil, og det er blandt andet de erfaringer Grænseforeningen og dens hele 12.000 medlemmer vil drage nytte af, når foreningen kæmper for det, de kalder en mere åben danskhed. I den sammenhæng er Kulturmødeambassadørerne spydspidser.
Hør fire Kulturmødeambassadørerne og deres fortællinger. De heder Jana Buchwald, Nanke Nicolaisen, Mahmoud Rifai og Nasteco Ahmed.
Hent udsendelsen her


Kulturhusene: De nye fælleder

(Nr5, Oplæg i fuld længde)
I de gode gamle dage var et ”fælled” et fælles areal, som alle i landsbyen bestemte over i fællesskab.
Postdoc Hjørdis Brandrup Kortbek, fra Syddansk Universitet, trækker paralleller mellem datiden ”fælleder” og nutiden kulturhuse. I hendes oplæg diskuterer hun, hvordan man kan forstå ”det fælles”, og hvad det har af betydning for de demokratiske møder både indenfor og udenfor kulturhusenes rammer.
Download radioudsendelse eller podcast'en her

Forskere ser på kulturhusene

(Nr. 4, Oplæg i fuld længde)
Lektor Birgit Eriksson fra Aarhus Universitet og hendes kollegaer har kastet deres forskningslys på kulturhusene. Ikke kun i Danmark, men i en lang række udvalgte lande.
Hvordan fungerer et kulturhus i fx Italien? Forskningsprojektet heder Reccord. Oplægget, du kan høre her, kommer ind på forskningsresultaterne.

”Kulturhusene ses som en vigtig ramme for mange borgeres deltagelse i kulturelle aktiviteter og sociale fællesskaber”, heder det sig i materialet om oplægget. På almindeligt dansk betyder det blandt andet, at kulturhusenes mange deltagere er glade for at involvere sig i kultur. Altså i teater, koncerter, kunst eller noget helt tredje.
Download radioudsendelse eller podcast'en her

Vokseværk? Kulturhusene er spydspidser og smeltedigler


(Nr. 3, Magasin)
Findes der mon et sted, hvor indvandrere kan mødes med danskere? Hvor flygtninge ikke kun kan få et indblik i den danske kultur, men ligefrem være en del af den?

Findes der mon et sted, hvor unge som gamle, rige som fattige kan mødes og være fælles om en interesse? Uanset om det måtte være mad, musik eller noget tredje? Svaret er faktisk… Ja.
Vi tager pulsen på de mange kulturhuse der er spredt over hele landet. Hvad laver de? Hvem har gavn af dem? Ja, vi har en masse spørgsmål, som vi søger svarene på. Hent magasinprogammet her


Diskutér EU med politikere tæt på dig

(Nr.2, Fuldt foredrag)
Disuter med din politiker. Det var modellen for et stort arrangement i Ålborg. På podiet sad en lang række kendte politikere, deriblandt selveste Marianne Jelveg.
Hun og de andre politikere havde lagt turen forbi for at fortælle om EU og ideerne for det internationale samarbejde der netop kendetegner deres partier. Ganske vist var alle partier på scenen for EU, men de var uenige om hvor meget EU og især hvad unionen skal blande sig i.

Når det gælder EU kom det også frem, at de kendte skillelinjer fra det danske politiske landskab ikke gælder helt på samme måde. For eksempel sider Det Radikale Venstre i samme gruppe som Venstre, nemlig ALDE.

Fem forskellige partier var med.
Hør selve oplægget af en lang række politikere og en enkelt lobbyist her

Spørgelystne gymnasieelver vil både EU og forandringer

(Nr. 1, Magasin)
Mange "aha oplevelser" og ny viden om EU samt vores partier. Det var blandt andet hvad et arrangement på Aalborg Katedralskole bød på. Et panel af kendte politikere mødte spørgelystne og ikke mindst ret kritiske elever. Det var "Vi Vil Europa" der stod bag.

Grækerne vil ikke lytte, fastslår Marianne Jelved om grækernes bundløse gæld.

Men hvad er egentlig forskellen mellem partierne når det gælder EU? Og hvorfor har EU en toldmur op, som kvæler udviklingen i Afrika? Hvor længe skal landbrugsstøtten bestå?
Når vi er ved de penge det danske landbrug får fra EU: Vidste du, at det nøjagtig svarer til de renter landbruget betaler bankerne for deres gæld?
Det og mange andre overraskende ting kan du høre om i magasinprogrammet her.

Men et par ting står fast: De fleste elever var glade for arrangementet, som politikerne ligefrem mener er nødvendige. Godt nok er de fleste unge tilhængere af EU, men ikke uden de også er kritiske overfor dele af det europæiske samarbejde.

"Vi Vil Europa" har planlagt en hel perlerække af den slags arrangementer (men også andre) over hele landet.

Hør magasinprogrammet her

Hør selve oplægget af en lang række politikere og en enkelt lobbyist her


blå linje